Om Nrbye

Helt konkret hjælper vi jer med at opbygge jeres sager og vejleder jer i forhold til hvordan I som gruppe kan lægge sag mod arbejdsgiver. Udover dette tilbyder vi at sætte ofrene i kontakt med hinanden, da vi oplever det har stor effekt at vores medlemmer italesætter deres oplevelser sammen. Det holistiske præg er vigtigt, og foreningen tilbyder medlemmerne at de kan dokumentere deres oplevelser med sikkerhed og værdighed.

Indledningsvist undersøger vi muligheden for at løse problemet med arbejdspladsen, så I slipper for selv at gøre det, og din eneste opgave som offer er at få det bedre og passe på dig selv. For hvor tillidsrepræsentanten kun ser på din enkeltsag, samler vi sagerne om den samme person & arbejdsplads, så vi står stærkere som en enhed.

Fordelen for arbejdsgiverne er, at de allerede fra start har mulighed for, internt og i dialog med os, at løse de givne problematikker. Det er ikke ønsket for nogen parter, at sagerne rammer den offentlige retssal og skaber unødvendig opmærksomhed. Ved at indgå i et samarbejde med os og lytte til vores bekymrede henvendelser, har arbejdsgiverne mulighed for at tage en forebyggende indsats og løse problemerne længe før, at det nødvendigvis skal udmunde sig i en sag.

Lykkes det ikke at finde en løsning med jeres arbejdsgiver, vejleder vi jer i forhold til at opstarte sagerne juridisk.

I visse tilfælde vil det være foreningens jurister, som fører jeres sager for jer i en retssag. Hvis ikke laver vi forarbejdet for jeres egne jurister og vejleder jer i, hvordan i opstarter jeres sager så processen for jer er så overskuelig og nem som mulig.